Startside Op Foredrag Kilder

 

Startside
Op

Historien om hvordan børnesangen "I Niggerland" blev fjernet fra "De små synger"

Den 8. marts 1992 skrev min mand Anders Laubjerg og jeg følgende indlæg til Politiken, hvor vi kritiserede sangbogen "De små synger", udgivet af Forlaget Munksgaard for at bringe sange med racistiske undertoner.

Her er indlægget først i den originale udgave i Politiken og bagefter i en mere læsevenlig udgave:

Her er indlægget i den mere læsevenlige udgave:

I Niggerland. Kvalme over børnesang.

Politiken, 8. marts 1992. Anders Laubjerg og Lensa Gjedde Olsen

Som nybagte forældre til et adopteret barn fra "indianerland", dvs. fra millionbyen Bogota i Colombia, får man uundgåeligt indblik i en helt ny verden: en verden som forældre. Til denne verden hørte for vores vedkommende indkøb af noget så uskyldigt som sangbogen "De små synger" udgivet på Munksgaards Forlag, 28. oplag 1990. "De små synger" indeholder "en samling af nye og gamle sange og sanglege til brug i børnehaver og skolens første klasser".

Én af bogens sange hedder "I Niggerland" skrevet af en stor dansker med kongenavnet Harald (H. Lund), som tydeligvis går til grunde i enhver atmosfære, der ikke lugter af brun sovs og flæskesteg, lyshårede drenge med trutmunde og røde kinder svingende med små Dannebrogsflag til evig minde om det stupide bonderegime, som allerede eksisterede på den ædle og sejrrige kong Valdemars tid.

"I Niggerland" - kan vi således synge - "kender de ikke Danmarks land, thi de kan knap nok læse, og mange af dem glemmer helt at pudse deres næse. Hos niggermor man gemmer sig, hør, krokodillen græder. Den holder mest af sort dessert, den grimme niggeræder".

Til brug i børnehaver og skolens første klasser! Danmark anno 1992. Der er rigtignok langt igen, før vi kan kalde Danmark for et oplyst og civiliseret land. At man på Munksgaards forlag vil udsende "undervisningsmateriale" med et indhold, der lever op til de fladeste former for lokalidolatri, indskrænket selvforherligelse suppleret med en herkulessøjle af uvidenhed om andre kulturer, er i det mindste os ubegribeligt. I en tid, hvor Michael Jackson udsender en ganske flot musikvideo med budskabet "No matter if you are Black or White", som smukt illustrerer denne klodes etniske rigdom og mangfoldighed, er man på det højakademiske Munksgaards forlag nået frem til den dybe erkendelse, at det er "i Niggerland bananen gror, og slanke palmer nejer. Små niggerbørn har altid travlt og sort dem solen steger."

Men tro nu ikke, at man i Grundtvigs fædreland er racister. Problemet er snarere oplysning eller mangel på samme garneret med en ufattelig stolthed over at leve sit liv i et maleri, hvor rammen er selve verden. "De har så travlt, de sorte små, i fyrre graders hede, de slæber hele dagen lang" - men pyt med det, for i det høje nord, de ædle daner til forståelse maner. "Nej, danske dreng, du har det godt, sig tak for livets goder og send en kærlig hilsen ned til ham, din sorte broder!"

Det må være et rimeligt forbrugerkrav til Munksgaards Forlag, at det i forbindelse med udgivelsen af det 29. oplag indlægger en brækpose i  samtlige sangbøger.

-----------------------------------------------------------------------------------------

Sangen vi kritiserede kan ses her fra "De små synger" 28. oplag 1990:

 

 

Vi fik en del reaktioner fra folk, som havde læst indlægget. Bemærkelsesværdigt mange sagde, at den rædsomme sang kendte de godt, og den sprang de altid over. (Hvilken defensiv holdning).

Vi fik også et brev fra den administrerende forlagsdirektør, som beklagede sangen og lovede os, at den ville blive fjernet i det 30. oplag. Desuden fik vi tilsendt en gave "Bogen om mig som lille".

Her er brevet fra forlaget, der dog ikke var Munksgaards Forlag men Forlaget Høst og søn:

 

 

I den næste udgave var "I Niggerland" erstattet med "Bjørnen sover", der morsomt nok var en af vor datter Katrine Paolas ynglingsange på det tidspunkt. I hendes vuggestue i Klerkegade sang og dansede børnene til "Bjørnen sover", mens pædagogen Lone spillede guitar til.

I en etikette til den næste udgave af bogen, hed det:

Anders og jeg var glade og overraskede over at vort indlæg medførte kulturpolitiske ændringer i Danmark. 

Bogen, forlaget sendte os som gave, var en dejlig bog, hvor man kunne notere udviklingen i sit barns udvikling og liv og nedfælde gode hændelser og oplevelser.

Her et et uddrag af bogen, hvor Katrine Paola er indsat i familiens direkte "stamtræ" med mor (Lensa), mormor (Julie Lynge Olsen), morfar (Vilhelm Olaf Gjedde Olsen (Ole)) samt far (Anders), farmor (Kirsten Laubjerg) og farfar (Svend Laubjerg):

 

Denne lille historie hvor pointen er, at det kan betale sig at reagere mod fordomme og give sit lille bidrag til udviklingen i den danske kulturhistorie, skal afsluttes med et fotografi fra barndommens land. 

På nedenstående fotografi, der er taget i starten af tresserne sidder jeg (Lensa) med min barndomsveninde Martha Mottelson i haven. Vi leger med dukker og Martha sidder meget á pro pro synet på andre racer med en sort dukke. Det er mig til højre, der drikker af koppen.

Inde i huset nede i kælderen lå de vestindiske minder fra min farfar og farmors tid på St. Croix i årene 1912-16 stuvet sammen i nogle kasser og samlede støv. Der skulle gå mere end 40 år, inden jeg begyndte at forske i det efterladte materiale og skrev bogen "Rødder i nord og syd", som du kan læse mere om på denne hjemmeside.

(Fotograf Ole Gjedde Olsen, teknisk assistance Lars Rasmussen)

Tilbage til top